
Psykoterapi ved krise, tab, sorg og livets svære overgange
Kriser i livet rammer os alle på forskellige tidspunkter og på forskellige måder. Nogle gange sker der noget, som vender op og ned på vores tilværelse. Andre gange mærker vi, at noget i os selv eller i vores relationer er blevet svært, uden helt at vide hvorfor.
Måske oplever du at være ramt af sorg, ubalance, angst eller manglende selvværd. Måske står du midt i en livskrise eller har mistet retning og har brug for at finde fodfæste igen.
I samtalerne hos mig får du et trygt rum, hvor der er plads til det, der fylder. Sammen undersøger vi dine følelser, reaktioner og bagvedliggende mønstre, så du kan få større forståelse for dig selv og finde nye måder at være i det svære på.
“Det, jeg især tager med mig fra mine samtaler med Susie, er at kigge mere indad og mærke efter, hvad der egentlig sker i mig.”
Om Susie

Jeg hedder Susie Lynge og er psykoterapeut MPF. Jeg har gennemført en fireårig psykoterapeutisk uddannelse indefor emotionsfokuseret terapi fra EFT Instituttet.
Som psykoterapeut arbejder jeg fænomenologisk, hvilket betyder vores samtaler er oplevelsesorienteret og undersøgende og med dig i fokus.
Jeg har altid været optaget af mennesker – og af det, der sker med os, når livet tager en anden drejning end den, vi havde forestillet os. Når vi rammes af krise eller sorg, når relationer bliver svære, eller når vi mister fodfæstet og har brug for at finde en ny vej.
“Susie har en empatisk, tryghedsskabende og professionel tilgang. Gennem vores samtaler har jeg fået større forståelse for mine egne reaktioner og handlemønstre.”
Krise, tab og sorg

Sorg er en naturlig reaktion på tab. Men der findes ikke én rigtig måde at sørge på.
En alvorlig sygdom, et dødsfald, skilsmisse eller en anden stor livsforandring kan vende op og ned på vores verden. Måske føler du dig overvældet, vred, angst eller tom. Måske har du svært ved at finde ro, koncentrere dig eller se, hvordan livet skal fortsætte.
Sorg følger ingen tidsplan og bevæger sig ikke i en lige linje. Nogle reaktioner kommer med det samme, andre viser sig først senere. Du kan have gode dage og pludselig blive ramt af savn, sorg eller smerte igen.
Jeg tilbyder samtaler til dig, der oplever:
Når et menneske, man holder af, bliver alvorligt sygt eller er døende, kan sorgen begynde, mens personen stadig er her.
Man kan både være glad for tiden sammen og samtidig være bange for at opleve at miste. Som pårørende kan man føle, at man skal være stærk for andre, mens ens egne følelser og behov kommer i baggrunden.
Der kan være mange modsatrettede følelser på samme tid. Der er plads til dem alle.
Nyere helhedsorienteret sorgforskning viser, at sorg er en proces, der påvirker flere sider af vores liv. I den integrative procesmodel beskrives fem dimensioner, som hænger tæt sammen:
Ikke alle oplever det samme. Nogle dimensioner fylder mere end andre, og det kan ændre sig undervejs. Dimensionerne hjælper med at forstå, hvorfor sorg kan gribe så dybt ind i både hverdagen, vores identitet og vores oplevelse af verden.
Sorg handler ikke om at følge bestemte faser eller om at glemme. Det handler om gradvist at finde en måde at leve med det, der er sket, og skabe plads til livet, som det nu er blevet.
I samtalerne får du mulighed for at sætte ord på det, du oplever, og undersøge dine reaktioner i dit eget tempo. Sammen arbejder vi med at skabe større forståelse for dine følelser, det, tabet eller krisen har betydet for dig, og dine behov.
Målet er ikke at fjerne sorgen, men at hjælpe dig med at være i den og finde fodfæste i en forandret hverdag.
“Efter uvirksomme samtaler hos flere psykologer mødte jeg Susie ved Kræftens Bekæmpelse. Her oplevede jeg en empati, medfølelse og trøst, som kombineret med faglig kompetence gjorde en afgørende forskel for mig i mit tab af livsledsager.”
Psykoterapi og samtaleforløb
Du behøver ikke stå midt i en stor krise for at gå i terapi. Nogle gange er det en tilbagevendende følelse, et mønster i dine relationer eller en oplevelse af ikke rigtig at trives, der gør, at du får lyst til at forstå dig selv bedre.
Måske genkender du noget af dette:
I terapien undersøger vi sammen, hvad der ligger bag dine reaktioner og mønstre. Med udgangspunkt i emotionsfokuseret terapi arbejder vi med at forstå og rumme følelserne frem for blot at forsøge at tænke os ud af dem. Mit fokus er ikke at fortælle dig, hvordan du skal leve dit liv, men at hjælpe dig med at blive klogere på dig selv, dine behov og dine handlemuligheder.
Vi begynder med en samtale om det, der bringer dig til terapi, og hvad du håber at få hjælp til. Herfra finder vi sammen en retning for et forløb, som passer til dig og din situation. Nogle har brug for et kortere forløb med fokus på en konkret problemstilling. Andre har brug for længere tid til at undersøge mønstre og følelser, der har fulgt dem gennem mange år. Vi tager udgangspunkt i dig og tilpasser forløbet undervejs.

“Efter samtaler med Susie har jeg fået lettere ved at finde en indre psykisk ro.”
Priser
Jeg tilbyder individuelle psykoterapeutiske samtaler i rolige og trygge rammer.
Samtalerne foregår hos mig i Psykologhuset Viventi, Ny Vestergade 17, 3. tv., 1471 København K.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt psykoterapi er det rette for dig, er du velkommen til at kontakte mig, så vi kan tale kort om din situation og dine behov.
Hvis du skulle få brug for at ændre en booket tid hos mig, så kontakt mig gerne i god tid med en sms på tlf. 60735322, så finder vi en anden tid, der vil passe dig.
Afbud, der falder inden for 24 timer før en session, vil blive faktureret uanset årsagen.

“Vi bliver altid sendt afsted med gode redskaber og perspektiver, som gør en reel forskel i vores hverdag.”
Referencer
Det er meget individuelt, hvad man kommer med i terapi, og hvad man tager med sig derfra. Her kan du læse udtalelser fra tidligere klienter, som fortæller om deres oplevelser af samtalerne. Alle udtalelser er offentliggjort med klientens samtykke.
“Det, jeg især tager med mig fra mine samtaler med Susie, er at kigge mere indad og mærke efter, hvad der egentlig sker i mig, i stedet for at lade mig styre af det, der sker omkring mig. Det har ændret den måde, jeg reagerer på, når jeg oplever angst, og har givet mig en helt anden ro og bevidsthed i de situationer. Jeg oplever Susie som både varm, tryg og virkelig god til at møde mig dér, hvor jeg er.”
“Jeg har haft den store fornøjelse at have Susie som terapeut. Susie har en empatisk, tryghedsskabende og professionel tilgang. Gennem vores samtaler har jeg fået større forståelse for mine egne reaktioner og handlemønstre, hvilket har hjulpet mig meget. Susie har desuden hjulpet mig med at forstå og givet konkrete råd i forhold til min datter med ADHD. Jeg anbefaler ubetinget Susie som terapeut.”
“Efter uvirksomme samtaler hos flere psykologer mødte jeg Susie ved Kræftens Bekæmpelse. Her oplevede jeg en empati, medfølelse og trøst, som kombineret med faglig kompetence gjorde en afgørende forskel for mig i mit tab af livsledsager.”
“Efter samtaler med Susie har jeg fået lettere ved at finde en indre psykisk ro. Susie har opfyldt mit ønske om forskellige værktøjer til at kunne håndtere/være i situationer som kræftpatient, som jeg tidligere ikke har kunne være i. Hun har en stor evne til at sætte sig ind i den anden persons tilværelse. At lytte og forstå. At få åbnet personen, hun sidder over for, op og give gode og nye perspektiver til at se tingene på en ny måde.”
“Frasen “Alle har brug for en Susie” bliver nævnt mere og mere hjemme hos os … Vi er utroligt glade for at have haft løbende sessioner med Susie gennem et hårdt forløb med kritisk sygdom. Susie har en naturlig ro, et autentisk nærvær og en stærk faglighed, som skaber tryghed og optimale rammer. Vi bliver altid sendt afsted med gode redskaber og perspektiver, som gør en reel forskel i vores hverdag.”
“Jeg har i mit lederjob gennem længere tid oplevet at føle mig stresset og været i tvivl om, hvordan jeg skulle finde balancen imellem mit arbejdsliv og privatliv. Jeg er glad for mit arbejde, men oplevede at føle mere og mere afmagt og utilstrækkelighed, lige meget hvor mange timer jeg arbejdede. Jeg opsøgte Susie for at finde ind til kernen. Jeg har oplevet forløbet som en stor gave, jeg har givet mig selv. Samtalerne med Susie har hjulpet mig til at finde en mere bæredygtig måde at arbejde på. Jeg har oplevet, at det, trods det indimellem har været svære emner, har givet en lettelse at få talt om og en bedre forståelse for, hvem jeg er, og hvad der er vigtigt for mig. Susie har været god til at hjælpe mig med at gå bagom mine mønstre og forstå, hvad der har været med til at gøre, jeg reagerer, som jeg gør. Jeg har fået mange indsigter og nye handlemuligheder af forløbet med Susie. Hun får mine varmeste anbefalinger.”
“Jeg har gået hos Susie det sidste halve år. Jeg synes, hun på fineste vis, har hjulpet mig med at være i de følelser der opstår i relationen til min datter, der har en diagnose, så jeg har nemmere ved at håndtere situationer jeg før har følt mig magtesløs i. Efter mine samtaler med Susie føler jeg mig bedre rustet og mere forberedt i det uforudsete der opstår i de nære relationer.”
“Susie har hjulpet mig med at finde ind til kernen i mig selv og mine udfordringer. Det gør, at jeg nu kan arbejde med det, der egentlig kræver fokus og er vigtigt hos mig. Med omsorg har hun udfordret mine tanker og har hjulpet mig gennem en udvikling, der har rykket mig. Jeg står nu et langt stærkere sted og er langt mere tro mod mig selv, end inden jeg startede hos Susie.”

Kontakt
Det kan være et stort skridt at række ud og fortælle et andet menneske, at man har brug for hjælp.
Du behøver ikke vide præcis, hvad du gerne vil tale om, eller hvad du har brug for. Det finder vi ud af sammen.
Kontakt mig, hvis du vil booke en samtale eller høre om psykoterapi kunne være noget for dig.
Susie Lynge
Psykoterapeut MPF
Telefon: 60735322
Mail: sl@susielynge.dk
Psykologhuset Viventi, Ny Vestergade 17, 3. tv., 1471 København K.
